Generalforsamling i Tunø Forsamlingshus fredag d. 8. april 2022 kl. 19.00.


1.     Valg af dirigent – Kim, som konstaterede, at generalforsamlingen er lovlig indkaldt.

2.     Valg af referent – Bente Frigg Johansen.

3.     Valg af stemmetællere – Sus og Marianne.

4.     Bestyrelsens beretning v/formanden Gert:

Endnu et år med Corona er nu gået , med diverse aflysninger og restriktioner. Vi har dog ikke her i huset været så hårdt ramt som huset blev tilbage i 2020.

Som det første har vi jo alle fået nye købmandsforpagtere, Jette og Henrik, og for at sige det meget kort, de er super at have som handelspartnere. Hjertelig velkommen til familien.

Og lige lidt om diverse arrangementer som er blevet afholdt det sidste år. Tilbage i 2021 er der afholdt banko 2 gange, som jo Niller også det sidste år har stået i spidsen for, tusind tak for det, vi håber selvfølgelig at du tager et år mere, det giver jo godt i kassen til huset. Jagtforeningen har været på markerne 6 gange med efterfølgende spisning. Flugtskydnings folkene har i 2021 været på banen 2 gange, også med efterfølgende spisning. Herudover har Forsamlingshuset været medvirkende til 2 stk. lørdagsspisningsdage. Sidst men ikke mindst er spareforeningen jo også med til at genere overskud i huset. Alt I alt et godt og økonomisk godt år. Og ikke mindst, tusind tak til alle som har hjulpet til I løbet af året.

På bestyrelsens vegne Gert.

Beretning godkendt.

5.     Aflæggelse og godkendelse af årsregnskab

Årets overskud er på 42.691,29 kr. og egenkapitalen er på 293.066,43 kr.

Regnskab godkendt.

6.     Fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår uændret på kr. 150.

Godkendt.

7.     Fastsættelse af lejepriser.

Bestyrelsen foreslår undret lejepriser.

Godkendt.

8.     Indkomne forslag.

Bestyrelsen foreslår:

Under §6 tilføjes en linje:

”Formand og kasserer tegner foreningen i fællesskab. Formand og kasserer kan handle hver for sig”. (Denne tilføjelse er et krav fra banken.)

Forslag vedtaget.

9.     Valg af bestyrelse.

Erik (genopstiller) og Annette (genopstiller ikke) er på valg.

Jørgen Kire blev valgt ind og Erik blev genvalgt.

Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, kasserer og sekretær ifølge vedtægterne.

10. Valg af suppleanter.

4 stillede op – Leif, Annie, Niller og Annette.

Leif (1. suppl.) og Annie (2. suppl.) blev begge genvalgt.

11. Valg af revisorer:

Kim Anker og Claus L. blev begge genvalgt.

12. Evt.

EL afregnes efter gældende dagspriser ved udlejning.

 

Dirigenten takkede for god ro og orden, trods alt.

 

Bente Frigg Johansen

Referent